CASE-STUDIE
AKADEMISK REDNINGSAKTION
I MEXICO
Der findes også Applied Scholastics-projekter, som går ud på at eksportere studieteknologien direkte til problemfyldte klasseværelser. De ”akademiske redningsaktioner,” som de populært kaldes, uddanner lærere og elever fra skoler, som ikke præsterer, hvad de bør, og som står over for at miste økonomiske tilskud eller godkendelser.
Puebla er en stat i det centrale Mexico, som fik prædikatet: ”Sakker bagud i forhold til resten af Mexico,” og de rapporterede, at næsten 17 % af alle elever faldt fra uden at gøre grundskolen færdig. En stor procentdel er funktionelle analfabeter.
To tidligere elever fra Applied Scholastics’ Delphi-skole satte en redningsaktion i værk i 2010 under navnet ”Entiende Mas, Logra Mas” (Forstå mere, opnå mere) og den ændrede disse statistikker radikalt. Der blev lavet et forsøgsprojekt på skolen, Aquiles Serdan Elementary School. Den første undervisningsrunde omhandlede den mest elementære studieteknologi og blev leveret til 300 elever i studieperioder på 30 minutter over fire uger. De studerende blev så eksamineret med landets standardiserede eksamener, og som underviserne i Puebla udtrykte det: ”Det var tilstrækkeligt at se resultaterne.” Aquiles Serdan-skolen gik fra at have en placering under nummer 70 til at være distriktets højest placerede skole.
En stor grundskole, Jesus Reyes Heroes, gjorde det samme – også ved hjælp af studieteknologi; her var der specielt 450 af eleverne, der lærte definitioner af nøgleordene i faget matematik. Skolen røg op som nummer et i distriktet i de landsdækkende terminsprøver.
Efterfølgende kom der en bekræftelse fra undervisningsministeriet på, at i de skoler i Puebla, der havde indført Hubbards studieteknologi, var antallet af elever, der opnåede karakteren ”god” eller ”fremragende” på en standardmæssig national test, steget 23 gange i forhold til det nationale gennemsnit.
Det resultat førte til, at 600 lærere, som repræsenterede et tværsnit af skoler i staten, blev uddannet i redskaber, der giver forbedrede indlærings- og læsefærdigheder. Deres dimittering var en statslig højtidelighed, som Pueblas undervisningsminister var vært for, og han godkendte straks en forbedring af deres statsstøtte, så de nu kunne fordoble antallet af lærere, der ved udgangen af skoleåret ville være uddannet i studieteknologi. Hans konklusion: ”Dette er, hvad Mexico har brug for.”
Lærere fra staten Puebla fortsætter med at tage kurser i studieteknologi, der specielt er beregnet på undervisere, og de gør det muligt for eleverne at gå en lysere fremtid i møde ved at give dem redskaberne til at lære et hvilket som helst fag og bruge det i praksis.