INDSATS FOR MENNESKEHEDEN
Faktisk hjælp • Faktiske resultater
I erkendelse af, at det er absolut nødvendigt at dæmme op for den nedadgående spiral, sponserer Scientology Kirken og dens medlemmer en række ikke-religiøse informationsprogrammer, der effektivt bekæmper stofmisbrug, skaber tolerance, øger bevidstheden om menneskerettigheder og højner moralen i hele befolkningsgrupper.
Målet er på én gang dristigt og ambitiøst: at løse alvorlige problemer i verden og stoppe et snigende kulturelt forfald, samtidig med at samfundet løftes op på et nyt niveau med fælles værdier. Baseret på årtiers erfaring bidrager programmet til positive forandringer for den enkelte, for lokalsamfundet og for hele nationer. Hvad enten programmerne indføres gennem græsrodsinitiativer eller det sker fra officielt hold, kan man måle, at de forbedrer forholdene, og derfor vokser efterspørgslen efter dem eksponentielt.
Alle kampagnerne bygger på den antagelse, at uddannelse er en hjørnesten, hvis man vil skabe forandring. De bygger på, at kun når man som person er velinformeret, kan man foretage en permanent og gennemgribende beslutning om ”at leve et stoffrit, etisk og respektfuldt liv i harmoni med sine naboer”.
Inspireret af Scientology religionens grundlægger L. Ron Hubbards ord: ”En person kun er så værdifuld, som han kan hjælpe andre,” tager scientologer ikke blot ansvar for sig selv og deres familie, men også for samfundet omkring dem. De støtter helhjertet disse programmer for at gøre dem så bredt tilgængelige som muligt. Denne publikation giver et overblik over programmernes effektivitet, hvilket bl.a. ses i udtalelser fra en lang række enkeltpersoner og institutioner, der i høj grad har nydt godt af resultaterne.
Der indbydes til deltagelse i og samarbejde om disse initiativer, og alle, der ønsker at skabe bedre vilkår for sig selv og andre, er velkomne til at deltage. Hensigten er at nå ud til så mange afkroge af samfundet som muligt, så en ny begyndelse kan starte i kulturer verden over.
VI ARBEJDER FOR EN VERDEN UDEN STOFFER
Et af de initiativer, der støttes af Scientology Kirken, er Sandheden om stoffer-programmet, som i dag nok er et af verdens største NGO-programmer, når vi taler om oplysning til børn og unge om farerne ved stoffer. For at gøre det populært at føre en stoffri tilværelse uddeler den almennyttige forening Stiftelsen for en Stoffri Verden millioner af eksemplarer af en bred vifte af informative, hårdtslående undervisningsmaterialer til skoler, grupper og offentlige institutioner over hele verden. Sandheden om stoffer-programmet, der trækker på 25 års erfaringer med narkoforebyggelse, har arbejdet målrettet med, hvordan man kommunikerer realiteterne om stofmisbrug effektivt til de unge – både til den enkelte og til grupper.
GØR MENNESKERETTIGHEDER TIL EN DEL AF HVERDAGEN
I en verden, hvor folk konstant bombarderes med foruroligende rapporter fra medierne om menneskerettighedskrænkelser – lige fra angreb med dødelig giftgas til menneskesmugling, fattigdom og menneskeskabt hungersnød, er der kun få, der forstår deres rettigheder, og endnu færre ved, hvordan de skal håndhæve dem.
I overensstemmelse med en langvarig tradition, hvor der kæmpes for frihed for alle, søger Scientology kirken og dens medlemmer at opnå dette ved at støtte et af de mest vidtrækkende initiativer med undervisning i menneskerettigheder og bred information, nemlig United for Menneskerettigheder og deres program for unge mennesker – Unge for Menneskerettigheder.
INDFØRER REFORMER PÅ DET PSYKISKE SUNDHEDSOMRÅDE
Medborgernes Menneskerettighedskommission (MMK), der er en almennyttig kontrolinstans på det psykiske sundhedsområde, blev grundlagt af Scientology Kirken i 1969 og har til formål at afskaffe psykiatriske overgreb og sikre patienterne beskyttelse. MMK har bidraget til vedtagelsen af over 160 love, som beskytter den enkelte mod overgreb eller psykiatrisk tvangsbehandling, kræver informeret samtykke i forbindelse med psykiatrisk behandling, sætter en stopper for tvangsmedicinering og elektrochok til børn, samt påbyder strenge straffe for seksuelle overgreb begået af psykiatere og psykologer.
ARBEJDER FOR EN VERDEN MED FOKUS PÅ ÆRLIGHED, TILLID OG SELVRESPEKT
Hele to tredjedele af verdens regeringer er befængt med alvorlig korruption. Næsten en fjerdedel af de kommende nye ledere er overbevist om, at de har brug for at opføre sig uetisk for at komme frem.
For at vende denne tilbagegang og genetablere grundlæggende moral og værdier skrev L. Ron Hubbard Vejen til lykke: En vejledning til en bedre tilværelse baseret på sund fornuft. De 21 leveregler er helt igennem ikke-religiøse og kan benyttes af alle og enhver, uanset race, kultur eller tro, til at fostre venlighed, ærlighed og de grundlæggende færdigheder i det at leve.
DER KAN GØRES NOGET VED DET
Uanset om de hjælper deres lokalsamfund, eller de er omme på den anden side af Jorden, så er mottoet for en Frivillig Scientology Hjælper: ”Der kan gøres noget ved det.” Programmet, som blev skabt i midten af 1970’erne af Scientologys grundlægger, L. Ron Hubbard, og som i dag sponseres af Den Internationale Scientology Kirke, er en religiøs social service, der udgør en stor og meget aktiv og uafhængig international hjælpeorganisation.